- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Mindst 30.000 danskere til varmen i vinterferien

De danske charterfly med afgang i skolernes vinterferieuger, 7 og 8, er ved at være fyldt op. Mere end 30.000 danskere tog på vinterferie sidste år, og tendensen er den samme i år og med stor sandsynlighed endnu bedre.

De danske charterfly med afgang i skolernes vinterferieuger, 7 og 8, er ved at være fyldt op. Mere end 30.000 danskere tog på vinterferie sidste år, og tendensen er den samme i år og med stor sandsynlighed endnu bedre.

”Danskerne sikrer sig varme og udeliv som afbræk i denne kolde vintertid med mørke og korte dage, og det ser nu ud som om, rekordmange danskere vil af sted i uge 7 og 8. Gran Canaria, Tenerife og Fuerteventura, tegner sig for omtrent halvdelen af rejserne, men også Egypten med Hurghada og Sharm el Sheikh og Jordan med Aqaba trækker godt. Goa i Indien og Thailand har også for alvor fundet plads i danskernes vinterpræferencer”.

”I den netop overståede weekend, hvor en iskold vinter påny har sat ind, er slutspurten på vinterferierejser gået ind, og der har været stor salgsaktivitet på telefoner og Facebook samt en meget høj bookingindgang”, fortæller Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef i Apollo.

Danskerne rejser igen på et meget højt niveau, og det gælder uge 7, 8, uge 42 og vinteren generelt set. Flere og flere tager på en uges sommerferie til Middelhavet og supplerer med en uges solskin i enten uge 7 eller 8. Mange tager tilmed på aktiv ferie i uge 42.

Kastrup, Billund og Aalborg vil alle sende rigtigt mange danskere ud at rejse i uge 7 og 8, og specielt Kastrup og Billund får meget travle dage.

Skal man have billige rejser, skal man imidlertid undgå uge 7 og uge 8. Priserne på rejser er styret af efterspørgslen, og prisforskellen mellem januar-rejser og uge 7 samt 8 kan være flere tusinde kroner. Går man efter den helt store gevinst, skal man tage på vinterferie i januar eller lige før påske.

Top-tre fra Kastrup: Fuerteventura, Gran Canaria, Hurgahda. Og fra Billund: Tenerife, Hurghada, Sharm el Sheikh.