- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Mini-moms i Frankrig

Efter syv års stridigheder i EU kan Frankrig nu nedsætte momsen for restaurationsbesøg til det minimale.

Gennem syv år har Frankrig kæmpet en indædt kamp for at kunne nedsætte momsen på restaurationsbesøg fra 19,6% til den minimale sats for EU-landene – 5,5% – og det er nu lykkedes, skriver Financial Times ifølge epn.dk.

 

Det har gennem alle årene været Tyskland, der har veto’et nedsættelsen, men dette veto blev løftet for en uge siden. Det betyder, at tidligere præsident Jaques Chiracs valgløfte fra 2002 nu endeligt kan gennemføres

 

Nu er det store spørgsmål så, om momsnedsættelsen smitter af på forbrugerpriserne og samtidig lever op til løfterne om, at en momsnedsættelse vil betyde flere ansatte i restaurationsbranchen.

 

For den danske regering betyder omlægningen, at de hidtidige argumenter om, at momsnedsættelser var umulige på grund af kravet om enighed i EUs medlemskreds, ikke længere holder.

Skrevet af Flemming Juul