- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ministeriet afbestiller 15 nye tog

Transportministeriet har droppet en ordre på 15 nye Øresundstog, fordi de bliver for dyre, skriver Ingeniøren. ”Vi har fået et brev fra Transportministeriet, hvor man skriver, at man ikke er interesserede i at købe Øresundstog af os”, siger adm. direktør Peter Sonne fra Bombardier, som producerer Øresundstogene.

Planen var, at de 15 nye Øresundstog skulle køre på strækningen mellem København og Malmö og nogle skulle indsættes på Kystbanen, skriver epn.dk. Det kunne frigøre 15 elektriske IR4-tog, som kunne indsættes mellem København og Esbjerg. Sådan lød det fra daværende transportminister Henrik Dam Kristensen i juni 2013.

DSB har forhandlet med Bombardier i over et år med Transportministeriets embedsmænd tæt på processen.

Ifølge Ingeniøren har DSB forsøgt at få en aftale om at købe de nye Øresundstog sammen med Öresundståg AB, fordi det er for dyrt for DSB at købe de nye tog selv, men Öresundståg AB fravalgte Bombardier, og så blev planerne opgivet.

Øresundstogene skulle leveres inden maj 2017, når nye sikkerhedskrav træder i kraft.