- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Misvisende løntal for piloter

Formanden for dansk pilotforening mener sammenligningerne mellem svenske og danske lønninger er misvisende.

Sammenligningern giver ingen mening og flere opgørelser af lønnen til danske piloter er stærkt overdrevne, siger formanden for Dansk Pilotforening, Mogens Holgaard, til business.dk og gør opmærksom på, at der ikke er taget højde for, at arbejdsgiverne i Sverige oveni lønnen skal betale et højt arbejdsmarkedsbidrag, mens det tilsvarende – lavere – arbejdsmarkedsbidrag i Danmark trækkes fra medarbejdernes løn.

 

Det betyder, at selv om de danske pilotlønninger ser højere ud end de svenske, så er arbejdsgiverens udgifter stort set ens, siger han.

 

Lønskalaen for danske piloter starter omkring 34.00 kroner incl. tillæg, men bortset fra ferietillæg på ca. 20.000 kr årligt. De højest lønnede danske piloter på øverste løntrin for kaptajner med en anciennitet i selskabet på over 30 år ligger mellem 95.000 og 100.000 kroner.

 

Pilotformanden mener ikke, det giver mening at sammenligne gennemsnitslønninger for alle i pilotgruppen. I stedet bør man sammenligne lønnen for kaptajner og styrmænd på de enkelte af de i alt 29 løntrin. Ellers er det som at sammenligne æbler og pærer, mener han.

 

Desuden er gennemsnitsalderen for piloter i SAS på 47 år, hvilket er højere end i andre flyselskaber, og det presser lønudgiften op

Skrevet af Flemming Juul