- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Mobilt turistkontor i Aarhus

VisitAarhus har haft premiere på rullende vogn med information til turister.

VisitAarhus har haft premiere på rullende vogn med information til turister.

Af Jan Aagaard

Under weekendens SPOT Festival blev VisitAarhus nyeste initiativ, Infovognen, indviet. Den er en blandt flere indsatser under konceptet ’det mobile turistkontor’.

VisitAarhus har arbejdet med konceptet, siden organisationen valgte at lukke det traditionelle turistkontor for seks år siden.

VisitAarhus fokuserer både på digitale og mobile platforme, blandt andre touch-skærme med turistinformation og Christianiacykler, der bruges som pop-up turistkontorer rundt omkring i byen i forbindelse med events og konferencer.

I 2016 betjente VisitAarhus’ mobile turistkontorer flere end 85.000 brugere.

”Med den nye VisitAarhus Infovogn har vi endnu større mulighed for at møde turisterne, hvor de er. Weekendens tilbagemeldinger på infovognen har været meget positive, og vi har store forventninger til den fremtidige brug i byens gæsteservice,” siger Peer H. Kristensen, direktør i VisitAarhus.

Infovognen vil i sommerperioden primært være placeret på Store Torv i Aarhus.