- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Mobning blandt SAS kabinefolk

Mobning, diskriminering og sexchikane - arbejdsklimaet for SAS kabinepersonale i Stockholm er dårligt ifølge en ny undersøgelse.

Mobning, diskriminering og sexchikane – arbejdsklimaet for SAS kabinepersonale i Stockholm er dårligt ifølge en ny undersøgelse.

Arbejdsmiljøundersøgelsen blev gennemført i juni og viser ifølge Aftonbladet, at 170 af de 387 SAS-ansatte kabinefolk, der svarede på spørgeskemaundersøgelsen, har følt sig diskrimineret, 109 har oplevet mobning, mens 38 har følt sig udsat for sexchikane.

Nogle af de berørte har kommenteret undersøgelsen: ”En del af kabinepersonalet forsøger at tilpasse sine ferier og fridage for at slippe for at arbejde sammen med visse arbejdsledere” – ”Jeg tror, det er en speciel situation på vores arbejdsplads, da det ofte er kvinder, der er mål for sexchikane og mobning” – ”Problemet har været omtalt flere gange tidligere, men ofte er den, som har påpeget problemet blevet udpeget som overfølsom og er blevet hånet af arbejdsledere”.

Henrik Edström, pressansvarlig hos SAS, siger, at selskabet ser med stor alvor på problemet, og at man har nul-tolerance for denne type problemer, som skal studeres nærmere i løbet af efteråret.