Dusørjægerne i Airhelp har nu 500 ansatte og tre robotter, som efterhånden skal tage over. Under mottoet ”Red din næste ferie” holdt stifter og direktør Henrik Zilmer forleden morgenmøde med de tre nyansatte. Fiktion eller virkelighed?
”Godmorgen, og velkommen i jeres nye job. Vi glæder os til at have jer med om bord. Det skal nok blive godt. Vi har valgt at give jer navnene Lara, Herman og Aga. Jeres bibel har ikke noget med den kommende påske at gøre. Det er EU-forordning 261 om erstatning for flyforsinkelser.
Og vores venner er alle danskere, som på et eller andet tidspunkt er på flyrejser. Vores fjender er flyselskaberne. Som I måske har læst i Berlingske Business har danskerne nu cirka 960 millioner kroner til gode hos flyselskaberne – og af dem skal vi have 25 procent plus moms. Det er 240 milloner kroner til os plus moms.
En hjælpeorganisation
Husk, hvis I bliver spurgt, og det gør I nok, at vi er en hjælpeorganisation som Mellemfolkelig Samvirke. Ikke en pengemaskine. Selv hedder jeg Henrik Zillmer, er administrerende direktør og bor til daglig i New York. Det hele blev lidt for småt for mig i Danmark, og samtidig kan jeg nemmere i praksis følge med i forsinkelserne, når jeg flyver over Atlanten.
Jeg har været premierløjtnant i det danske forsvar. Jeg kræver kæft, trit og retning, også af robotter. Jeg rejser i reglen med Norwegian. De er billigere, og her er størst chance for gevinst. Jeg har ikke spor imod Bjørn Kjos. Han har bare gabt over alt for meget og givet os en god forretning. Forleden med 40 timers ventetid for passagerer i Thailand. Den bliver dyr for nordmændene.
Vi er nu fem hundrede ansatte i firmaet, og I tre var egentlig tænkt som administrative medarbejdere, men nu har jeg bestemt, at I skal ud blandt folket. Det vil give ekstra synlighed.”
Robot debat
Herman: ”Hvad mener I med ”Red min næste Ferie”-kampagnen?”
Zillmer: ”Har du ikke fantasi til at forestille dig det? Du kan få op til 4.700 kroner i erstatning for en forsinkelse af de alvorlige.”
Herman: ”Ja, men skal vi jo have en fjerdedel. Det er vel begrænset. hvor meget ferie, man kan få for resten.”
Herman kunne se, at nu skulle han vist ikke sige ret meget mere, hvis han ville blive i sit nye job. Han fik dog lige ud gennem tremmerne, der gjorde det ud det for menneskelige ribben: ”Ja, jeg kan da komme til Berlin med Norwegian for 190 kroner, men jeg kan få meget mere tilbage, hvis flyet bliver forsinket.”
Som en smart stewardesse
Lara, som altid havde drømt om at komme til at ligne en smart stewardesse, spurgte: ”Hvordan skal vi være klædt, når vi skal gå rundt i terminalerne og spørge folk, om de er forsinket og i givet fald om hvor meget?”
Zillmer: ”Du skal ligne en smart stewardesse så meget som muligt og skrue på charmeknappen. Den sidder i ryggen, lige over lænden og kan godt være tændt en hel dag uden batteriskifte. Du er også udset til at skulle integreres i rejsebureauer og business-organisationer og rejsebureauforeninger. Vi skal vinde frem, hvor vi kan. Og de tager med glæde imod os for tiden.”
Lara: ”Jeg synes nu det er lidt synd for flyselskaberne. Nogle af dem, har jeg læst, skal af med mange millioner kroner i løbet af et år. Oven i købet for forsinkelser de ikke selv kan gøre for.”
Zillmer: ”Jeg troede ikke robotter læste aviser. Der er for os ikke noget der hedder, at de ikke kan gøre for det. Hvis der er vulkanstøv på Island, kan de jo bare flyve udenom. Icelandair har selv så mange forbindelser fra Europa til USA, at de sagtens kan klare det, når der igen bliver all right sigtbarhed. I hvert fald for de cirka 350.000, der bor på øen til daglig.”
Jan Carlzon er også med
Lara: ”Er det rigtigt, at ham den pæne forhenværende SAS-chef også er blevet investor i Airhelp?”
Zillmer: ”Hvis du med ham den pæne mener Jan Carlzon, så er det rigtigt. at han med et mindre beløb er gået med i Ifdelayed, der lige som os hjælper folk til erstatning.
Jeg har netop læst, at de skal have 30 procent for at hjælpe forbrugerne. Jan Carlzon mener, at Norwegian er et problemforetagende, som ikke følger reglerne og derfor synes de, at sådan nogen som os er overflødige.
Derimod er SAS efter hans mening ikke et problem. De er dygtige til at ombooke og kommer sjældent for sent, siger han til svenske TravelNews.”
I er fyret, og vi fortsætter
Stemningen var anspændt. Chefen var ved at miste tålmodigheden. Han havde aldrig vidst, at robotter også havde selvstændige meninger, og det skulle blive værre.
Aga, der var uddannet jurist: ” Jeg har også læst i Business-artiklen, at du siger flyselskaberne gør alt, hvad de kan for at modarbejde os hele tiden. Det kan jeg da godt forstå, når man hører hvad det koster dem.
Jeg har også læst, at man kan få mere i erstatning end man har givet for billetten, og at børn som slet ikke har betalt for en billet også får erstatning. Det går imod min juridiske lærdom. Det kan jo betyde, at et flyselskab ender med at krakke.”
Nu stoppede Zillmer op. Rettede sig op på ægte officersvis. Så sig omkring med et bistert blik. ”Jeg tror, jeg er gået galt i byen. Vores virksomhed vil fortsætte med at vokse, og EU 261 bliver aldrig ændret af betydning.
Ja, Lara, Herman og Aga. I er fyret alle tre. I hører ikke hjemme her. I får 25 procent af en månedsløn plus en dunk smøreolie hver. Jeg vil ikke mere arbejde med robotter. I fremtiden vil jeg satse på rigtige mennesker. Det er for resten også dem, der har skabt EU forordningen.”