- STANDBY.DK - https://standby.dk -

MSC sender krydstogtskib til Abu Dhabi

Flere skibe og nye destinationer skal imødekomme bl.a. danskernes voksende appetit på krydstogter – emiratet Abu Dhabi er frem til marts ny anløbshavn for italienske MSC Cruises.

Den kommende vintersæson introducerer MSC De forenede arabiske Emirater som ny krydstogtsdestination og med Abu Dhabi som base. Havnebyen betjenes fra slutningen af denne måned til marts næste år – skibet på ruten er MSC Lirica, der bl.a. også besøger et andet emirat, Dubai, der er her flyselskabet Emirates har hjemmebanefordel.

 
I øvrigt steg antallet af nordiske passagerer på MSC’s krydstogtskibe 10 pct. i år sammenlignet med samme periode i 2010, oplyser rederiet – uden at sætte konkrete tal på. Størst var stigningen på rederiets krydstogter i Nordeuropa med afgang fra København.

 

Fra næste sommer sejler MSC Magnifica for første gang i de norske fjorde og Baltikum. Magnifica er nyeste skib i MSC’s flåde, og rederiets nordiske chef, Claes Tamm, glæder sig til at præsentere skibet for bl.a. det nordiske publikum.

 
Næste nye skib hos MSC bliver Divina, opkaldt efter den italienske filmstjerne Sophia Loren, der vist nok er gudmor til alle rederiets skibe.
Divina bliver MSC’s 12. skib og har plads til over 4.300 passagerer og dermed over hundred kahytter mere end søsterskibene Fantasia og Splendida, de i dag største i flåden. Divina døbes efter planen til maj næste år.

 

Skrevet af redaktion