- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Når bare vi står sammen

Det synes at være kodeordet i luftfartsdebatten, og det er lige præcis det, man ikke gør, og næppe heller kommer til. Politikere i hele verden ser mere eller mindre passivt til og opfinder i værste fald en ny flyskat.

Al mulig respekt for Erhvervsflyvningens Sammenslutning for initiativet i sidste uge til et møde på Christiansborg om luftfartens muligheder og udfordringer. Det var også helt efter bogen, at formanden for Dansk Luftfart, Michael Svane, nævnte, at klimaforandringer er den helt store udfordring.

”Hvis ikke i giver et samlet bud på, hvordan man kan håndtere klimaændringer, så er der andre, der tager beslutningen. Vi er nødt til at komme med et begavet bud, hvis v i vil undgå en flyskat,” fastslog han.

Det kan Svane have så evigt ret i. Der findes bare ikke noget begavet bud. Hverken i Danmark, i EU eller i verden i det hele taget. Og politikere kender kun ét svar, nemlig flyskatter, hvis værdi man derefter gradbøjer og måler i antal fly og CO2- udslip. Det har sjældent nogen betydning på klimaet, men skæpper i det nationale budget. Se bare til Norge og Sverige. Og tak til både den danske regering og Folketinget, fordi det ikke ser ud til, at sådanne skatter er på vej. Og fordi der end ikke er nævnt noget om muligheden i den netop vedtagne finanslov.

Sammenhold i EU
Det er indlysende rigtigt, at uden sammenhold sker der intet. Og med sammenhold sker der heller ikke noget som helst. Vi husker udmærket, da EU viste sammenhold og pålignede alle fly i EU-luftrum en afgift, og kommissionen også ville belaste den samme udgift for fly fra USA, Japan og Rusland hele vejen fra de fløj hjemmefra – hvis deres mål var et EU-land. Det viste afmagten i luften. ”Vi skal nok selv bestemme,” svarede både USA og Rusland (og Japan, Indien og Brasilien).

Og stol trygt på, at det vil de gøre igen.

FN-organisationen for luftfart, ICAO, har vist den gode vilje ved at love, at der ikke udledes mere CO2 i 2050 end i 2019. Hvor mange der tror på den, tør jeg ikke gætte på. Men måske kan det skabe lidt politisk ro. Det ser det faktisk ud til.

Flyselskaberne imponerer ikke
Der lød på konferencen flere gode forslag om, at Danmark skal gå i spidsen for at udvikle klimavenligt biobrændstof. Det er noget af en opgave, og vi har mig bekendt ikke nogen ny Ellehammer, son kunne lære Boeing og Airbus noget om de dele.

Foreløbigt har vi næsten til det ulidelige hørt om, hvordan verdens to førende flyfabrikker fremstiller den ene flytype efter den anden med en brændstofbesparelse på 10 procent. Men holde trit med dollarkurs stigning og prisen på traditionelt flybrændstof, kan de ikke engang. Bevares, der forskes og der sker fremskridt, især med bioteknologi og mindre elfly, men for større fly er der meget langt igen.

Den største indsats fra flyfabrikkerne forekommer at være med at udnytte pladsen i kabinen endnu bedre. Smallere stole, mindre benplads, dårligere plads til kabinepersonalet til at forberede mad og servering. Og så er flyselskaberne glade.

Vi fik i sin tid en sand åbenbaring i overlydsflyet Concorden. Det var spændende, men ret hurtigt stod det klart, at de økonomiske beregninger slet ikke holdt stik. Enten var der for få passagerer og tilstrækkelig brændstof til lange flyvninger. Eller også var der for mange passagerer og for lidt plads til at få brændstof nok med. Samtidig kom det ene forbud efter det andet mod supersonisk overflyvning.

Nu er det så galt med Airbus A380, hvor blandt andre Air France er begyndt at skære ned i flåden, både de leasede og de købte eksemplarer. De bruger for meget brændstof, og efterspørgslen er ikke stor nok til kæmpeflyet.

En lille risiko
Det har aldrig været så billigt at flyve som nu. Der har heller aldrig været så mange passagerer, som flyver nu. Det bare fortsætter, og ifølge flyproducenterne kommer der også til at mangle tusinder af piloter i de kommende år.

Men ingen, eller ganske få, taler om muligheden for at klima- forkæmperne på et tidspunkt sætter en prop i væksten. Fordi alle lande står sammen.

Er risikoen for det da så lille, at man ikke rigtigt behøver at tale om det? Svaret er et rungende JA.