- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Nedgang for hoteller trods COP15

Selv om klimatopmødet medførte rekordmange overnatning på de københavnske hoteller i december var det ikke nok til at redde året.

Ifølge Danmarks Statistik var der i hovedstadsområdet og på Sjælland en vækst på 25% eller 85.000 overnatninger i december. I alt var der 433.000 overnatninger, hvilket er ny december-rekord, skriver business.dk.

 

Men tallene fra Danmarks Statistik viser også, at landets hoteller havde omkring 8% færre overnatninger i 2009 end i 2008.

 

Formand for Horesta, Jens Zimmer Christensen, siger, at selv om COP15, IOC og World Outgames styrkede belægningen i hovedstaden og store dele af Sjælland, kunne det ikke redde resultatet på landsplan og han fastslår, at hotelbranchen er hårdt ramt af krisen.

 

Det samlede antal overnatninger på de danske hoteller faldt fra 10,9 millioner i 2008 til 10,0 millioner i 2009.

Skrevet af Flemming Juul