- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Nordens største hotelkæde hylder sine unge talenter

24 nye talenter – heraf tre fra Danmark - har gennemgået Scandic Hotels lederskabsprogram. ”Talent@Scandic skal udvikle fremtidens ledere i Scandic,” siger den danske koncernchef.

Der var 24 udvalgte talenter i 2023-udgaven af Talent@Scandic hos Scandic Hotels: otte fra Sverige, syv fra Norge, fem fra Finland, tre fra Danmark (Patrice Boman, Hotel Manager, Scandic Palace Hotel i København, Patrick Nielsen, Restaurant & Bar Manager, Scandic Falkoner, og Stine Wiis, Front Office Manager, Scandic Sydhavnen) samt én fra Scandic i Tyskland.

De 24 blev fundet sidste år, hvorefter der fulgte syv intensive måneder i Scandics interne lederskabsprogram med undervisning fra blandt andet brancheeksperter, mentorer og lederskabsudviklere – herefter kom eksamen og med den bag sig, kan de 24 udvalgte fortsætte med at rykke i Scandic-koncernen. Det skriver kæden i en pressemeddelelse.

Scandic er ifølge egne oplysninger Nordens største hotelkæde med cirka 280 hoteller med omkring 58.000 hotelværelser i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Polen og Tyskland.

Talent@Scandic-programmet skal udvikle fremtidens ledere i hotelkoncernen med fokus på omverden og kommercielt lederskab. Gennem de syv måneder har aspiranterne til nye store stillinger trænet på områder som kommercielt lederskab, operativ udvikling, projektledelse og finansiel forståelse.

Vigtigt at sikre fremtidens ledere
I pressemeddelelsen siger Jens Mathiesen, Scandic-gruppens danske koncernchef: ”At uddanne og sikre fremtidens ledere har altid været vigtigt for Scandic. Jeg og resten af koncernledelsen har fulgt vores nyeste talenter – og jeg ser frem til at møde dem i nye roller i Scandic-koncernen de kommende år.”

Og Maud Samuelsson, Group HR Manager og ansvarlig for lederskabsudvikling i Scandic Hotels Group tilføjer: ”Kompetenceudvikling er mere vigtigt end nogensinde for vores medarbejdere, så vi sikrer en fortsat kvalificeret organisation de kommende år.”

Når vi udvikler og passer på vores medarbejdere i Scandic, opstår en synergi og effektivitet der driver os fremad, lyder det fra koncernchef Jens Mathiesen.

 

Relaterede artikler:

Scandic Hotels lancerer nyt lavprisvaremærke

Nordens største hotelkæde fordobler omsætning

Dansk hotelkæde stævner ejer af hotelejendomme