- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Nordisk jul i Tivoli

Sidste år blev russisk jul i Tivoli en stor gæstesucces. I år får gæsterne flere nordiske oplevelser side om side med Russisk jul.

Sidste år blev russisk jul i Tivoli en stor gæstesucces.  I år får gæsterne flere nordiske oplevelser side om side med Russisk jul.

Millioninvesteringen i det nye 1.400 m2 store nordiske område breder sig ud i forlængelse af Hovedindgangen. Sammen med ”Nøddeknækkeren”, Tivolis største balletopsætning, skal det nordiske tema give fornyelse af Jul i Tivoli og tiltrække flere turister. Jul i Tivoli er i år en uge kortere end sidste år.

Det er 19. gang, der holdes Jul i Tivoli, som sidste år blev besøgt af knap 900.000. Mellem jul og nytår er der fyrværkerifestival, og for første gang i 13 år holder Tivoli åben Nytårsaften.

Lars Liebst, adm. direktør for Tivoli siger:
”Med det nye nordiske tema håber vi, at kunne friste flere gæster, der efterspørger nordisk kultur. Temaet folder sig ud med nordisk udsmykkede træhuse, mekaniske nisser, traditionel Julemand, klokker på grantræerne, mad fra Norden og tusindvis af glas og perlemorskugler. Årets anden satsning er balletten Nøddeknækkeren, hvor Dronning Margrethe har skabt scenografi og kostumer, og vores egen balletmester Peter Bo Bendixen står bag koreografien. Det er en stor satsning, som vi tror vil tale til mange gæster fra ind- og udland”.

Ud over den russiske udgave af julemanden, Fader Frost, der med succes sidste år holdt til i den russiske by, vender den røde Julemand tilbage og indtager for første gang Pantomimeteatret. De mekaniske nisser i nordiske varianter og 50 handelsboder bliver også en del af helhedsoplevelsen i selskab med 29 kørende forlystelser.

Når man forlader det nordiske område åbenbares det 2000 m2 store russiske univers på Plænen med løgkupler, Den transsibiriske jernbane, Farbergé æg en helt ny karrusel i russisk byggestil kendt fra i Zarens tid.