- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Nordkorea på rejsemesse

Ved den kommende store fagmesse for rejsebranchen, World Travel Market i London, kommer der for første gang en udstiller, som arrangerer rejser til et af verdens mest lukkede lande, det familiedrevne Nordkorea.

Ved den kommende store fagmesse for rejsebranchen, World Travel Market i London, kommer der for første gang en udstiller, som arrangerer rejser til et af verdens mest lukkede lande, det familiedrevne Nordkorea.

Nordkorea er et berygtet diktatur, hvor hovedparten af befolkningen lever under usle vilkår. I spidsen for landet står Kim Jong-Un, tredje generation af Kim-klanen, der støttes af Kina.

Hvis man vil prøve at løbe med i Pyongyang Marathon til april, stå på ski eller besøge gamle templer, så er Singapore-bureauet Experience North Korea leveringsdygtigt.

Experience North Korea blev grundlagt for tre år siden og samarbejder med rejsebureau og turoperatører verden over om at arranger rejse til Nordkorea.

Direktør Nathalie Armengol fra Experience North Korea vil have en stand på World Travel Market (WTM). Hendes første besøg i Nordkorea var som turist. “Vi var tøvende ved at tage af sted, men blev positivt overrasket,” siger hun og tilføjer, at alle kan købe rejser til Nordkorea, også amerikanere.

Der kommer årligt under 5.000 udenlandske turister ind i Nordkorea – men for at tjene penge vil landet tillade flere udenlandske turister.

Rejser til Nordkorea med Experience North Korea starter og slutter i Beijing, hvor visum udstedes, inden der flyves til Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, med enten nordkoreanske Air Koryo eller Air China.

World Travel Market kører over fire dage og har over 50.000 besøgende, fra rejsebranchen til minister og pressefolk. WTM holdes i år for 35. gang. Datoerne i år er 3-6. november og atter i det store ExCel Center.