- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Nordmænd finder København trendy

Charmerende, hyggelig og gæstfri, sådan beskriver beboere i Oslo København.

8 af 10 planlægger at rejse til den danske hovedstad i løbet af 2011/2012, og byen er især populær blandt dem, der er optaget af at rejsemålet skal være kult, trendy og anerkendt i vennekredsen.

 

Det viser en undersøgelse gennemført af Opinion for VisitDenmark og DFDS Seaways. Undersøgelsen blev gennemført i november 2010 i og omkring Oslo. Resultaterne har ikke tidligere været publiceret. De viser at 8 af 10 nordmænd i Oslo og Akershus planlægger en tur til København i løbet av 2011/2012.

 

Ser man på, hvilke forhold, der er vigtige, når man vælger København som destination for ferie- eller weekendtur, mener 7 af 10 at god mad, gode restauranter er vigtige. Næsten lige så mange lægger vægt på gæstfriheden og de hyggelige danskere, mens halvdelen værdsætter mulighederne for at have det festligt.

 

”Vores erfaring, som også understøttes af undersøgelsen, viser, at mange vælger København igen og igen. Desuden er bådtransport et populært alternativ til fly. Mange er glade for at slippe for turen til Gardermoen, indtjekning, sikkerhedskontrol, ventetid ved gaten og transport fra Kastrup før feriefølelsen slår igennem. Hos os kan man nyde den danske atmosfære allerede når man stiger ombord. 8 af 10 af dem, som har rejst med os de seneste fem år er enige i, at det er dejligt at være norsk i København”, sier Vivian Sivertsen, adm. direktør i DFDS Seaways Norge.

 

I følge Vidar Mørch, turistchef for Danmark i Norge, er København et yderst populært rejsemål for nordmænd.

 

”Prognoserne for sommeren er meget gode, og vi ser tegn på at norske besøg i København er på ny fremmarch. Glædeligt er det også, at nordmænd er gode til at bruge mere end blot turistmagneterne når de besøger ’Kongens by’”, siger han.

Skrevet af Flemming Juul