- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Norwegian bestiller tre lidt større Dreamliners

Lavprisselskabet har indgået aftale om levering af tre nye fly af typen Boeing 787-9 Dreamliner. To af flyene leveres i 2016 og det tredje i 2017.

Lavprisselskabet har indgået aftale om levering af tre nye fly af typen Boeing 787-9 Dreamliner. To af flyene leveres i 2016 og det tredje i 2017.

Det er den nyudviklede, mere miljøvenlige og større Dreamliner-model. Typen sættes i kommerciel trafik i år.

Der er tale om en leasingaftale, og Norwegian vil efter planen indsætte to af flyene i 2016 og et i 2017. I dag råder Norwegian over fem fly af typen B787-8 Dreamliner og har yderligere tre i bestilling. Selskabet har desuden allerede en ordre på seks B787-9 Dreamliner. Med de nye aftaler vil selskabets langdistanceflåde i 2018 bestå af 17 fly.

Boeing 787-9 Dreamliner har plads til op mod 20% flere passagerer end B787-8. Den har 8% lavere brændstofforbrug per sæde og kan flyve længere end B787-8 (afhængigt af kabinekonfigurationen)