- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Norwegian åbner svensk indenrigsrute

17. februar åbner Norwegian endnu en indenrigsrute i Sverige, når selskabet flyver mellem Stockholm Arlanda og Göteborg Landvetter.

Norwegian får tre daglige afgange på hverdage og op til to daglige afgange i weekenden. I foråret 2011 øges antallet af afgange fra tre til fire daglige afgange.

 

”Göteborg-Stockholm er den største indenrigsrute i Sverige, men vi vurderer, at det er alt for dyrt for de rejsende at flyve mellem de to byer i dag. Vi har store forventninger til denne direkte rute og ser frem til at kunne tilbyde billetter, som alle kan få råd til”, siger Åsa Larsson, presseansvarlig for Norwegian i Sverige.

 

”For at være en konkurrencedygtig aktør og et godt alternativ for både forretnings- og privatrejsende, er det vigtigt at have et omfattende rutenet. Med Göteborgruten kan vi nu tilbyde en bred ruteportefølje på de fire største indenrigsruter i Sverige og med en række transfer-muligheder ud i Europa, Nordafrika og Mellemøsten”, siger hun.

Skrevet af Flemming Juul