- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Norwegian direkte fra CPH til Boston

Til maj åbner Norwegian en direkte rute til Boston. Det er selskabets niende langrute fra København. Samtidig åbnes en rute mellem Oslo og Boston og mellem London og Boston.

Til maj åbner Norwegian en direkte rute til Boston. Det er selskabets niende langrute fra København. Samtidig åbnes en rute mellem Oslo og Boston og mellem London og Boston.

I forvejen har Norwegian langruter mellem København og New York, Los Angeles, Fort Lauderdale, Orlando og Bangkok. Til november åbner flyselskabet ruter til Las Vegas, Sankt Croix og Puerto Rico.

”Vi er meget glade for at lancere endnu en langdistancerute. Dette er godt nyt både for skandinaver og andre europæere, som ønsker at rejse billigt og komfortabelt til Boston og for amerikanere, der drømmer om en tur til Europa,” siger adm. direktør Bjørn Kjos.

I juli havde Norwegians langdistanceflyvninger en belægning på 97%: ”Vi ser, at en større del af vores passagerer er amerikanske, hvilket fortæller, at der er et behov i markedet. Med flere direkte ruter mellem kontinenterne vil endnu flere amerikanere besøge Europa og Skandinavien, hvilket er positivt for økonomien og turismen,” siger Bjørn Kjos.