- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Norwegian landede med hidtil bedste årsresultat

Norwegian fik sidste år et overskud på 446 mio. norske og havde 10,8 mio. passagerer. Samtidig gør selskabet klar til nye ruter.

”Jeg er meget tilfreds med resultaterne i en situation, hvor branchen står over for store udfordringer. Især med, at vi har reduceret omkostningerne 13 % og dermed øget vores konkurrenceevne,” siger adm. direktør og storaktionær i Norwegian, Bjørn Kjos.

I fjor åbnede Norwegian 63 nye ruter, næsten halvdelen i Danmark, hvor selskabet er på vej mod 40 ruter – på søndag åbnes den nyeste, mellem København og Billund.

Og fra foråret begynder Norwegian at flyve til Helsingfors fra Oslo og Stockholm; København kommer sikkert senere.

  

Norwegians 10,8 mio. passagerer sidste år var en stigning fra 9,1 i 2008. Lavprisselskabet omsatte sidste år for 7,2 milliarder norske kroner – en stigning fra 6,2 mia. kr. Og overskuddet voksede fra 3,9 mio. kr. i 2008 til 446 sidste år.

   

Skrevet af Redaktionen