- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Norwegian tabte sag til piloter

Arbejdsretten i Norge gav Norwegians piloter medhold i den pensionssag, de havde anlagt mod selskabet. Norwegian skal desuden betale sagsomkostninger på 318.900 norske kroner.

Arbejdsretten i Norge gav Norwegians piloter medhold i den pensionssag, de havde anlagt mod selskabet. Norwegian skal desuden betale sagsomkostninger på 318.900 norske kroner.

Flyselskabet skal genindføre ydelsespension for selskabets piloter inden 1. september 2013, har Arbejdsretten besluttet, skriver boarding.no.

Flertallet af Arbejdsretten har lagt til grund, at Norwegian har lavet et klart aftalebrud ved at ændre overenskomsten, og at det var fejl at gøre det på trods af piloternes protester.

Pensionsordningen for piloterne var frem til 1. december 2012 en del af overenskomsten. Det ignorerede selskabet og ændrede piloternes ydelsespension til en indskudsbaseret ordning.

Piloterne reagerede kraftigt og indbragte sagen for retten gennem fagforbundet Parat.