- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Norwegian tilbyder ferierejse fra Karup

Ruten mellem Karup og København bruges primært af forretningsrejsende, men nu prøver flyselskabet at tiltrække ferierejsende med billige rejser til Sydeuropa.

Ruten mellem Karup og København bruges primært af forretningsrejsende, men nu prøver flyselskabet at tiltrække ferierejsende med billige rejser til Sydeuropa.

Selskabet lancerer billetter fra den midtjyske lufthavn via København til Gran Canaria, Tenerife, Malaga og Alicante med lave priser frem til slutningen af marts.

”For at få lønsomhed på ruten er det afgørende, at vi får både erhvervs- og fritidsrejsende om bord. Vores nye tilbud er en chance for at komme billigt ud i Europa fra Karup,” siger Johan Bisgaard Larsen, informations- og markedschef i Norwegian.

I løbet af den tid, Norwegian har fløjet mellem Karup og København, har selskabet forsøgt med adskillige tiltag for at få succes. Man har blandt andet ændret flytype. Hvor man startede med Boeing 737-800 og færre afgange, opereres ruten nu med mindre fly og flere afgange i overensstemmelse med en brugerundersøgelse.