- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Norwegian udvider med to Dreamliners

Flyene skal efter planen indsættes i sommeren 2017 og de er af typen Boeing 787-9, der er større end de otte Dreamliners, som Norwegian bruger i dag. I 2018 vil selskabet have 19 Dreamliners i langdistanceflåden.

Norwegian har i dag otte fly af typen 787-8 Dreamliner og 11 fly af typen 787-9 Dreamliner i bestilling. Dermed kommer selskabet foreløbig op på 19 langdistancefly, hvoraf fire leveres i 2016, fem i 2017 og to i 2018.

”Langdistanceruterne er meget populære hos vores rejsende, og jeg er rigtig tilfreds med, at vi nu har sikret os flere fly. Det muliggør lancering af endnu flere langruter og destinationer over hele verden. Dreamlineren er et fantastisk fly med høj passagerkomfort, lang rækkevidde, lavt brændstofforbrug og mindre udslip,” siger adm. direktør Bjørn Kjos.

Norwegians version af den større Dreamliner-model har 344 sæder, hvoraf 35 er i Premium-kabinen og 309 i Økonomi.