- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Novasol overtager Ardennes-Etape

Med opkøbet af det belgiske feriehusudlejningsfirma Ardennes-Etape udbygger Novasol sin førende position i Europa.

Med opkøbet af det belgiske feriehusudlejningsfirma Ardennes-Etape udbygger Novasol sin førende position i Europa.

Novasol har 1. oktober overtaget belgiske Ardennes-Etape. Ardennes-Etape fortsætter som eget selvstændigt brand i Novasol gruppen og fungerer fremover som hovedsæde for alle Novasols aktiviteter i Belgien.

“Med købet af Ardennes-Etape etablerer vi os stærkt i Belgien. Vi får langt bedre mulighed for at tiltrække flere belgiere på ferie i danske feriehuse til gavn for vores danske husejere og til gavn for den lokale omsætning i Danmark. Som det 14. største rejsemarked i verden udgør Belgien et stort vækstpotentiale for Danmark,” siger Anders Pii, direktør hos Noasol A/S.

Ardennes-Etape formidler 1.500 ferieboliger i Ardennerne og har et bredt udbud af overnatningsmuligheder fra historiske slotte, rustikke landhuse, luksus feriehuse med pool til små, autentiske hytter.

Ardennes-Etape blev grundlagt i 2002 af André Offermans og beskæftiger i dag 42 personer i hovedkontoret i Stavelot i Belgien og har yderligere et kontor i Luxembourg. André Offermans fortsætter som leder for Ardennes-Etape.

Med det seneste opkøb består Novasol gruppen af seks brands: Novasol, dansommer, Cuendet, Happy Home, Friendly Rentals og Ardennes-Etape.