Det skandinaviske flyselskab har i de seneste måneder udvidet kapaciteten og åbnet nye ruter, hvilket skaber behov for flere piloter.
Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten har SAS hidtil genansat piloter, som blev afskediget i forbindelse med de voldsomme nedskæringer i 2008, men nu ventes det, at der bliver ansat yderligere piloter, som ikke har en fortid i SAS, skriver business.dk.
SAS regner med at ansætte omkring 80 piloter, hvilket svarer til 70 stillinger på fuld tid.