- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Nu fungerer elevatoren igen

Der skulle gå to måneder, før verdens højeste hus kunne genåbnes i Dubai, men nu er det sket.

Der er tale om den 828 meter høje Burj Khalifa, som allerede en måned efter åbningen måtte lukkes igen, da en af de hurtige elevatorer sad fast i tre kvarter i 480 meters højde, skriver epn.dk.

Dengang måtte turisterne hjælpes ud af elevatorskakten ad en stige, og ejerne, Emaar Properties, valgte da at lukke observationsplatformen øverst oppe fordi man fandt uheldet med prestigeprojektet så pinligt, at det skulle repareres i dyb tavshed.

Men fra påskedag var det atter muligt at købe billetter til tårnet, selv om ejerne ikke er kommet med nogen forklaring.

Skrevet af Flemming Juul