- STANDBY.dk - https://standby.dk -

’Nu skal vi skabe verdens bedste regionalselskab’

CIMBER DAGEN DERPÅ: Den ny adm. direktør Kent Hansen startede i sit nye job i en turbulent tid i søndags, nu glæder han sig til at se fremad og er opsat på at skabe et godt regionalselskab med en fælles kultur med et godt arbejdsmiljø.

Kent Hansen.

CIMBER DAGEN DERPÅ: Den ny adm. direktør Kent Hansen startede i sit nye job i en turbulent tid i søndags, nu glæder han sig til at se fremad og er opsat på at skabe et godt regionalselskab med en fælles kultur med et godt arbejdsmiljø.

Vel var det ikke lige det mest ideelle afsæt for en ny direktør i et nyt selskab, da Kent Hansen satte sig i chefstolen i Cimber forleden, som SAS havde overtaget. Men efter at personalet såvel piloter som kabine nu skulle være på plads, er det tid at se fremefter:

”Jeg er meget glad for, at vi nu har fået alle detaljer på plads. Jeg har sagt, at vi skal skabe verdens bedste regionale flyselskab, og det står jeg ved,” siger Kent Hansen, selv uddannet pilot, til standby.dk.

”Vi er et nyt datterselskab i SAS, som har egen direktion og bestyrelse. Vi skal opbygge en fælles kultur, som gennem en god arbejdsindsats, nok skal præstere.

Det er vigtigt at præcisere, at det her ikke skabt for at irritere eller drille et dygtigt personale, men for at vi sammen kan være med til at sikre SAS overlevelse. Nu skal vi hurtigt have det hele til at fungere, og jeg er overbevist om, vi får arbejdsglæden tilbage, hvis nogen skulle have mistet den undervejs.”

Er det hele ikke bare det samme i SAS regi, blot med nogle andre og billigere arbejdsaftaler?

”Nej, det synes jeg slet ikke, man kan sige. Vi er et datterselskab, som skal leve vort eget liv og vise vore ejere og omverden, at her er skabt noget af det rigtige for SAS fremtid i skandinavisk luftfart med start fra 1. april.”

Hvordan med det nye navn?

”Indtil videre hedder selskabet Cimber – og ikke red.one – men det er meningen, at vi får nyt navn og formentlig også nyt logo for at markere vores selvstændighed. Til april regner jeg også med, vi har både direktion og bestyrelse på plads i det nye selskab. ”