- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ny bestyrelse med rejsebrancheerfaring i Scandinavian Cruise Center

Det norske investeringsselskab Braganza har indsat erfarent trekløver som ny bestyrelse efter Dylov-familien.

Scandinavian Cruise Center har i forbindelse med salget til Braganza, som også ejer Escape Cruises og Escape Travel i Norge og Sverige, fået ny bestyrelse.

Formand er Gunnar Grosvold, som undervejs har været i Tjæreborg Rejser og senere direktør i Thomas Cook i Norge. Øvrige medlemmer er Tove Voss og Simona Trombetta.

Tove Voss vil være kendt af flere i den danske rejsebranche som ansat i det engang SAS-ejede Globetrotte, bl.a. i New York og Hong Kong.
Ny adm. direktør er Ole Kyed, der startede som airguide i Spies Rejser og senere også  var destinationschef i Miami, hvor han allerede dengang kunne følge de store krydstogtskibe, som nu er en del af hans dagligdag.

Udtrådt af bestyrelsen er Peer Brian West, Christina Dylov og Poul Dylov.

”Jeg glæder mig til opgaven. Vi skal til at være meget mere synlige i fremtiden, ” siger Ole Kyed.

 

 

Skrevet af redaktionen