- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Ny British Airways-strejke truer

Medlemmerne af BA’s fagforening for kabineansatte, Unite, har igen stemt for nye strejker. BA er netop slået sammen med spanske Iberia.

Der er endnu ingen datoer for, hvornår British Airways’ kabineansatte igen vil strejke. Unite skal give mindst syv dages varsel. Sidste års 22 dages kabinestrejker har kostet BA 150 mio. pund. Askeskyen kostede BA over 100 mio. pund og sneproblemer i december 50 mio. pund.

 

British Airways siger, at afstemningen mellem de 13.500 Unite-ansatte ikke har opbakning fra flertallet fra de kabineansatte – og at fagforeningen har mistet 2.500 medlemmer siden konflikten begyndte sidste år.

 

I øvrigt bliver BA’s koncernchef, Willie Walsh (foto), øverste chef for sammenlagte British Airways og Iberia, IAG – International Airlines Group. British Airways og Iberia bliver Europas næststørste flyselskab i markedsværdi efter Lufthansa, skriver Reuters.

 

Skrevet af redaktionen