- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ny chance til Karolinelund

Aalborgs tivoli har været på kanten af at lukke på grund af manglende kommunalt tilskud, men nu prøver man igen.

Ifølge nordjyske.dk har en henvendelse fra en investorgruppe fået kommunen til at udsætte beslutningen om nedrivning og oprydning af tivoli-området og i stedet gennemføre en ny udbudsrunde, skriver epn.dk.

 

De omtalte investorer deltog ifølge borgmester Henning G. Jensen ikke i den første udbudsrunde, hvor der ikke var tilstrækkeligt attraktive bud til, at kommunen ville satse på dem. Nu får den 63-årige forlystelsespark altså en ny chance, hvilket er i god overensstemmelse med de mange borgerhenvendelser, der er kommet til kommunen.

 

Det har i flere år med forskellige ejere ikke været muligt at skabe et overskud i Karolinelund.

Skrevet af Flemming Juul