- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ny chef hos Gouda

REJSEFORSIKRING: Gouda Rejseforsikring henter nordisk chef for kundeservice hos konkurrenten, Europæiske. Hos Gouda bliver han chef for salg af ”tilhørende produkter.”

Michael Haugbyrd Holstberg.

REJSEFORSIKRING: Gouda Rejseforsikring henter nordisk chef for kundeservice hos konkurrenten, Europæiske. Hos Gouda bliver han chef for salg af ”tilhørende produkter.”

Gouda Rejseforsikring har ansat den 41-årige jurist Michael Haugbyrd Holstberg som chef for Affinity, Nordic. Han kommer fra en stilling som Nordic Head of Customer Embassy hos Europæiske Rejseforsikring, ERV.

Gouda Rejseforsikring ejes af norske Gjensidige Forsikring. ”Affinity kan beskrives som de ”tilhørende produkter,” et rejseforsikringsselskab som Gouda sælger. Gouda vil fremover gå mere ind i f.eks. kreditkortforsikringer, hvor vi vil tilbyde kunderne en række ekstra ydelser og udvidet ansvarsdækning. Når f.eks. en butik sælger en Samsonite-kuffert, så kan Gouda tilbyde kunden en bagageforsikring på netop denne kuffert,” siger Dan Kjølhede Laursen, direktør for Gouda Rejseforsikring, til standby.dk

Michael Haugbyrd Holstberg har haft specialist- og lederroller hos Europæiske siden 2006 med ansvarsområder inden for bl.a. salg, skade og jura. Siden 2014 har han stået i spidsen for Nordic Head of Customer Embassy hos Europæiske ERV.

Dan Kjølhede Laursen siger om ansættelsen af Michael Haugbyrd Holstberg: ”Jeg er glad for, at Michael slutter sig til mit ledelsesteam. Han har de rette kompetencer til at drive Goudas Affinity forretning videre sammen med de dygtige kolleger. Michael har et udpræget kundefokus med et godt blik for salg og leverancer af høj kvalitet. Han har desuden et dybt kendskab til hele værdikæden i et rejseforsikringsselskab.”

Selv siger Michael Haugbyrd Holstberg om sit nye job: ”Jeg glæder mig til at stå i spidsen for et af Goudas vigtige fokusområder, Affinity, samt blive del af ledelsesteamet i Gouda. Gjensidige er en virksomhed, der i de seneste år har udviklet sig stærkt på forsikringsmarkedet i Danmark. Vi skal fortsætte arbejdet med at skabe gode kundeoplevelser for vores kunder i Gouda, og jeg ser frem til at bruge mine erfaringer til at bidrage positivt til Goudas forsatte udvikling på det nordiske marked for rejseforsikring.”