- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ny dansk buslinje tredobler

TURISME: Molslinjens nye busrute mellem København og Aarhus udvides igen. Busruten er tredoblet siden lanceringen i sommer - og vil snart udbyde 624.000 årlige sæder. Dermed bliver den storkonkurrent til DSB og indenrigsflyvninger.

På tre måneder er antallet af Kombardo Expressens ugentlige afgange mellem Aarhus og København tredoblet.

TURISME: Molslinjens nye busrute mellem København og Aarhus udvides igen. Busruten er tredoblet siden lanceringen i sommer – og vil snart udbyde 624.000 årlige sæder. Dermed bliver den storkonkurrent til DSB og indenrigsflyvninger.

Ifølge Molslinjen er den ugentlige efterspørgsel på busruten mellem Aarhus og København tredoblet siden juli. Efterspørgslen på Kombardo Expressen er nu så stor, at der nu for anden gang siden premieren 8. juli øges antal af ugentlige afgange – denne gang fra 84 til 150.

Det betyder op til 12.000 ugentlige pladser – og dermed op til 624.000 sæder om året.

”Vi havde et mål om at få busser på alle Molslinjens færger efter 12 måneder. Det har vi allerede nået,” siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

På mindre end tre måneder er antallet af Kombardo Expressens ugentlige afgange mellem landets to største byer vokset fra 44 til 150. ”Især i weekenderne har vi kæmpe efterspørgsel,” siger Jesper Skovgaard.

”Vi har kørt Kombardo Expressen siden 6. juli og har navnlig i weekenderne mange udsolgte afgange,” sagde Molslinjens kommunikationschef, Jesper Maack, forleden til standby.dk

Markedet for Molslinjens egen busrute mellem København og Aarhus, der køres af partneren Herning Turist, opstod tidligere på året.

”Efter Abildskou stoppede, kiggede vi på det – det var en ret simpel business case. Vi behøver ikke udsolgte busser på Kombardo Expressen for at få regnestykket til at gå op,” sagde Jesper Maack.