- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ny dansk rejseblog om USA

Nyheder, baggrundsinformation og debatindlæg skal profilere Discover America.

Discover America er en paraplyorganisation for den del af den danske rejsebranche, der beskæftiger sig med USA, og medlemsskaren omfatter rejsebureauer, flyselskaber, biludlejningsfirmaer, hotelkæder, regionnale turistbureauer i USA, forlystelsesparker og andre, der sælger og markedsfører rejserelaterede produkter til USA.

 

Discover America har bedt rejsejournalist Henrik Lange om at være ordstyrer på bloggen. Han er redaktør på Highways-USA.com, og formidler uafhængig rejseinspiration til danskerne og holder flere foredrag om USA for den danske rejsebranche.

 

I 2010 var over 260.000 danskere i USA på ferie eller forretningsrejse. Lægger man de fem nordiske lande sammen, valgte over en million sidste år at besøge USA – de fleste nogensinde.

Skrevet af Flemming Juul