Svenske Strömma Turism & Sjöfart AB har købt DFDS Canal Tours.
Ifølge borsen.dk er salgsprisen 110 millioner kroner, hvilket giver DFDS en avance på 80 millioner kroner, der vil optræde under Særlige Poster i 2011-årsregnskabet.
I en meddelelse fra rederiet hedder det blandt andet, at selskabet sælges, fordi der ikke er betydelig synergi mellem havnerundfart og rederiets øvrige aktiviteter og for at styrke DFDS fokus på de primære forretningsområder.