- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ny EU-liste med uønskede flyselskaber

EU har opdateret listen over sortlistede flyselskaber, der ikke må flyve til EU-landene. Listen omfatter pt. 279 flyselskaber fra 21 lande. Medlemmer af DRF er forpligtet til at informere kunder om de sortlistede flyselskaber.

EU har opdateret listen over sortlistede flyselskaber, der ikke må flyve til EU-landene. Listen omfatter pt. 279 flyselskaber fra 21 lande. Medlemmer af DRF er forpligtet til at informere kunder om de sortlistede flyselskaber.

Det er den 19. ajourføring af EU’s liste over flyselskaber, der af sikkerhedshensyn er pålagt driftsforbud eller driftsmæssige begrænsninger i EU.

EU har siden sidste liste for et år siden fået Libyen til at stramme så megen op på kravene til sine flyselskaber, at de atter må flyve til EU fra november.

Ny på no-fly listen er Conviasa, et flyselskab fra Venezuela. Ud over EU-landene dækker flyveforbuddet også europæiske lande som Kroatien, Norge, Island, Schweiz.

EU’s sorte liste findes på Kommissionens websted:

http://ec.europa.eu/transport/air-ban/list_da.htm

EU’s sorte liste omfatter 279 flyselskaber fra disse 21 lande: Afghanistan, Angola, Benin, Republikken Congo, Den Demokratiske Republik Congo, Djibouti, Ækvatorialguinea, Gabon (med undtagelse af tre flyselskaber, der opererer med visse begrænsninger og på visse betingelser), Indonesien (med undtagelse af seks flyselskaber), Kasakhstan (med undtagelse af ét luftfartsselskab, der opererer med visse begrænsninger og på visse betingelser), Kirgisistan, Liberia, Mauretanien, Mozambique, Filippinerne, Sierra Leone, São Tomé og Príncipe, Sudan, Swaziland og Zambia.

Listen omfatter også fem individuelle flyselskaber: Blue Wing Airlines i Surinam, Meridian Airways i Ghana, Rollins Air i Honduras og Silverback Cargo Freighters i Rwanda, samt Conviasa i Venezuela.

Desuden omfatter listen 11 flyselskaber, der har tilladelse til at beflyve EU under strenge driftsmæssige begrænsninger og på nærmere bestemte betingelser. Det gælder:

Air Astana i Kasakhstan, Air Koryo i Nordkorea, Airlift International i Ghana, Air Service Comores, Afrijet, Gabon Airlines og SN2AG i Gabon, Iran Air, TAAG Angolan Airlines, Air Madagascar og Jordan Aviation.