- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ny formand for Star Alliancen

Calin Rovinescu valgt som ny bestyrelsesformand for den verdensomspændende sammenslutning af flyselskaber.

Calin Rovinescu.

Calin Rovinescu valgt som ny bestyrelsesformand for den verdensomspændende sammenslutning af flyselskaber.

Calin Rovinescu, der er president og CEO for Air Canada, efterfølger Rob Fyfe, CEO for Air New Zealand, som har siddet på posten gennem de seneste to år.

I rollen som bestyrelsesformand skal Rovinescu forestå de to årlige bestyrelsesmøder og fungere som talsmand for alliancen.

Calin Rovinescu sagde i forbindelse med overtagelsen af posten, at de aktiviteter, der får størst fokus i den kommende tid, vil være en styrkelse af netværket, en indsats for at sikre den sømløse rejseoplevelse for alliancens kunder og udvikle det høje serviceniveau i alle alliancens flyselskaber.

Star Alliancens 27 medlemmer er hver repræsenteret i bestyrelsen af de respektive CEOer og står for den strategiske ledelse og afgør optagelse af nye flyselskaber i alliancen.