- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ny forsikring og SAS i spidsen

VOR EGEN VERDEN: Når en kendt person stiller sig i spidsen for en ny rejseforsikring er opmærksomheden i top. Således også her på websiden i den forløbne uge med SAS` problemer med partner i USA på andenpladsen.

Ole Ærthøj.

VOR EGEN VERDEN: Når en kendt person stiller sig i spidsen for en ny rejseforsikring er opmærksomheden i top. Således også her på websiden i den forløbne uge med SAS` problemer med partner i USA på andenpladsen.

Suveræn topscorer blandt nyhederne på standby.dk i sidste uge var nyheden om ”Kendt brancheprofil bag ny rejseforsikring”. Den handlede om, at Ole Ærthøj 20 år efter, at han startede Gouda Rejseforsikring, nu går i spidsen for et nystartet selskab, Safe Away. Den fik klart de fleste kliks blandt det store udbud.

På andenpladsen fulgte historien om SAS og manglende partner i USA. ”Single uden bejlere”. Det kan vise sig at blive et alvorligt problem for SAS ekspansive interkontinentale program. Det er ikke rart på èn og samme tid at få en kold skulder af både Lufthansa og United Airlines.

På en tredjeplads blandt læsernes interesser kom nyheden om Spies årsregnskab på nordisk plan.

Top ti listen så således ud: 1. Brancheprofil og nyt forsikringsselskab, 2. SAS single uden bejlere, 3. Spies med trecifret millionoverskud, 4. Hvor ligger mon Kokkedal Slot (kommentar), 5. Air Greenland til Aalborg, 6. Hvor er The Capital of Scandinavia (kommentar), 7. Berlin opkræver turistskat, 8. 100 nye SAS ruter på to år, 9. Københavns Lufthavn lander ny rute til Tyrkiet, 10. BCD lukker forretningsrejsebureau.