- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ny græsk turistskat fra januar

Den græske regering har stadig planer om at indføre en turistskat, som vil koste de besøgende mellem 0,5 og fire Euro pr. nat.

Den græske regering har stadig planer om at indføre en turistskat, som vil koste de besøgende mellem 0,5 og fire Euro pr. nat.

Skatten, der træder i kraft 1. januar 2018 baseres på, hvor mange stjerner, de enkelte overnatningssteder byder på. For dem, der bor på hoteller med én eller to stjerner lyder turistskatten på 50 cents pr overnatning. På et trestjernet hotel er skatten 1,5 Euro, på firestjernede hoteller bliver den tre Euro, mens de femstjernede hoteller skal opkræve fire Euro pr overnatning.

Turistskatten skal betales direkte til overnatningsstedet ved ankomsten.

Regeringen introducerer den nye turistskat som led i Grækenlands behov for øgede indkomster til den gældsplagede skattekasse.