- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ny guidebog på engelsk om København

Politikens Copenhagen-bog tager læseren med til lokale kaffebarer, værtshuse, nye mode- og designbutikker, alternativ bykultur, gallerierne samt et udvalg af byens øvrige attraktioner.

Journalisten og forfatteren Tom Nørgaard har, med hjælp fra en lille kompetent stab af researchere, været på opdagelse i sin egen by. Bogen skal både fungere overfor udenlandske turister og herboende folk fra andre lande – og der er hårdt brug for en engelsksproget guide skrevet af lokale, mener forfatteren:
 
”Jeg har venner fra mange lande. Og det slår mig ofte, hvor dårligt de kender København – enten fordi de ikke har fået en ordentlig introduktion til byen eller fordi de har for travlt med arbejde til at opsøge de sjove steder. Det gør jeg, hvad jeg kan for at lave om på.”

 
Politikens Copenhagen-bog på engelsk dækker udover byens omegn også Malmø. Bogen rummer attraktioner, baggrundsartikler, oversigtskort og udvalgte steder at bo, spise, gå ud og shoppe.
 Tom Nørgaard er forfatter og journalist, uddannet i dansk, litteratur og kunsthistorie og i dag redaktionschef på Politikens Forlag.

 

Det er anden udgave af den engelske version af København på engelsk. Den er på 156 sider og koster 160 kr. Der er i alt ca. 100 versioner til salg af Turen går Til-bøgerne.

 

Skrevet af redaktionen