Australske Nikos Loukas har oprettet hjemmesiden inflightfeed.com med fokus på, hvad flyselskaber tilbyder sine passagerer af mad og drikke om bord.
På hjemmesiden kan flypassagerer se, hvad de kan købe på flyene af mad og drikke. Passagererne kan også give deres mening og kommentarer til udbuddet fra flyselskaberne. Foreløbig har inflightfeed.com informationer om 80 flyselskabers udbud.
Nikos Loukas beder nu flypassagerer anmelde, hvad de kan købe af mad og drikkevarer på flyene samt dele deres oplevelser på området, herunder med fotos af den indkøbte mad.