Messemotorvejen vest om Herning blev indviet søndag og de 10 kilometer ny motorvej er klar til at modtage de forventede 9000 daglige bilister, skriver ekstrabladet.dk
Messemotorvejen vest om Herning blev indviet søndag og de 10 kilometer ny motorvej er klar til at modtage de forventede 9000 daglige bilister, skriver ekstrabladet.dk
Motorvejen bliver i fremtiden koblet sammen med den kommende Holstebromotorvej, mens den mod syd kobles sammen med Rute 15 – en kombineret motortrafikvej/motorvej, som rammer Midtjyske Motorvej øst for Herning.
Det var transportminister Ole Birk Olesen, der klippede snoren over ved den officielle åbning: ”Messemotorvejen skaber trafiksikker forbindelse til det nye regionshospital i Gødstrup, der bliver til stor glæde for patienter, pårørende og personale. Og når hele motorvejen åbner næste år, vil man kunne køre på motorvejen fra det nordvestlige Jylland ud i Europa. Det giver vækstmuligheder for erhvervslivet, som bidrager til fremgang i hele regionen. Det giver også større frihed og jobmuligheder for den enkelte”, siger ministeren i en pressemeddelelse.