- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ny kapital til Alitalia

Alitalia vil få tilført mellem 700 og 800 mio. Euro fra italienske erhvervsfolk som led i en redningsplan for det konkurstruede flyselskab, skriver den italienske avis Corriere della Sera.

Ifølge avisen drejer det sig om 10 erhvervsledere som vil gå med i en redningsplan, der er skitseret af banken Intesa Sanpaolo.

 

Planen rummer angiveligt afskedigelse af 5-6.000 ansatte og er målrettet mod det italienske hjemmemarked med en omsætning i størrelsesordenen fire milliarder Euro

 

Andre italienske aviser har skrevet om 4-5.000 fyringer, men det betegnes af CEO Intesa Sanpaolo, Corrado Passera, som overdrevet.

 

Banken arbejder på at udarbejde en redningsplan, som skal være klar i starten af juli, så den kan sættes i gang i august.

 

Finansavisen Il Sole 24 Ore skriver ligeledes, at planen kan være klar til midten af august, men spår til gengæld fyringer i størrelsesordenen 8-10.000.

Skrevet af Flemming Juul