- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ny Kattegatfærge i 2010

Den flydende Kattegat-bro nærmer sig når Mols-Linien næste år indsætter endnu en færge mellem Århus og Sjællands Odde.

Preben Wolff, adm. direktør for Mols-Linien, siger ifølge jp.dk, at rederiet etablerer den flydende Kattegat-bro i takt med at tilkørselsforholdene bliver forbedret. 2010 kommer en ekstra hurtigfærge mellem Århus og Odden, i 2013 endnu en færge og i 2015 efter indvielsen af Marselistunnelen yderligere en færge.

 

Det er en stigende efterspørgsel på morgen- og aftenfærger, der får rederiet til at indsætte endnu en færge allerede i 2010.

I forbindelse med etableringen af Marselistunnelen vil Mols-Linien flytte til Østhavnen i Århus, hvor man fra den nye færgeterminal vil kunne køre direkte gennem Marselistunnelen ud på det østjyske motorvejsnet.

Skrevet af Flemming Juul