- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ny KLM-kampagne skal øge salget

Ny reklamekampagne for KLM i Skandinavien skal sætte fokus på værdifulde hverdagsting rundt om i verden. KLM betjener i dag tre danske lufthavne.

Kampagnen ”Try new world habits” illustrerer de små, men værdifulde hverdagsting, man nyder hjemme og som kan nydes rundt om i verden – for eksempel kaffe og slippers.

 

Ved at vise de forskellige regionale priser på kaffe og slippers i lande i hele verden, vil KLM give inspiration til rejsende. Kampagnen lanceres i forhåbning om at booste vintersalget, oplyser KLM.

 

“Vi må være innovative. Luftfarten er i en vanskelig tid, præget af hård konkurrence. For at få folks opmærksomhed, må vi fange den med andet end gode tilbud,” siger Jacques Vareilles, Commercial Director i Nordeuropa for Air France KLM.

 

Kampagnen afvikles til udgangen af oktober.

 

Sidste år havde Air France KLM 76 mio. passagerer, 586 fly – med datterselskaber – og 230 destinationer i 113 lande fra dets hovedlufthavne i Paris-Charles de Gaulle og Amsterdam-Schiphol.

Skrevet af redaktionen