- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ny marketingchef

Janne Grønkjær Henriksen er ansat som leder af strategisk marketing i VisitDenmark.

Som led i en organisationsændring har VisitDenmark oprettet en enhed for strategisk marketing. Lederen bliver Janne Grønkjær Henriksen, som har en stærk marketingbaggrund fra bureauverdenen, senest fra

reklamebureauet Saatchi & Saatchi.

 

Det bliver Janne Grønkjær Henriksens opgave at skabe et stærkt brand af Danmark som rejsemål, udnytte de digitale markedsføringsmuligheder og sikre en målrettet indsats over for de prioriterede målgrupper. Det skal ske i et tæt partnersamarbejde og sammen med VisitDenmarks markedskontorer.

 

Hun har 14 års erfaring med strategi og kommunikation og har gennem årerne arbejdet med alle marketingdiscipliner og det er ikke første gang, hun skal arbejde med turisme. Gennem seks år har hun været projektleder for IMO, der havde som mål at markedsføre Øresundsregionen på otte internationale markeder.

 

Janne Grønkjær Henriksen har en HD i afsætning fra Copenhagen Business School og er ansat pr. 1. juni.

Skrevet af Flemming Juul

Ny marketingchef

Posted By Flemming Juul On In Nyheder | No Comments

Rikke Mølgaard tiltræder som marketing- og kommunikationschef i Aalborg Lufthavn 20. april.

Hun er født og opvokset i Aalborg og er cand. merc. i marketing fra Aalborg Universitet, og har de seneste seks år været produkt- og analysechef i Tivoli København.

 

Hun afløser Ole Overgaard, der i 2001 forlod journalistikken på Nordjyske Stiftstidende for at blive lufthavnens informations- og marketingchef på deltid. Der er nu behov for en marketingchef på fuld tid, derfor har Ole Overgaard ønsket at fratræde.

 

Der var 219 ansøgere til jobbet.

Skrevet af Flemming Juul