- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ny politianmeldelse mod rejsearrangør

Rejsegarantifonden politianmeldte sidste uge fire rejsearrangører – senest i fredags, hvor Bagge’s Bus Rejser fra Viborg blev anmeldt for at sælge rejser uden at være registreret i fonden.

John Bernbom står som ejer af Bagge’s Bus Rejser med adresse på Odshøjvej 42 i Viborg.
Han er kommet i Rejsegarantifondens søgelys for at udbyde rejseydelser omfattet af fondens dækning i form af pakkerejser med både bus og hotel – uden at være registreret i Rejsegarantifonden.

 

Virksomheden har derfor ikke tilladelse til at udbyde eller sælge rejseydelser omfattet af fondens dækning.

 

Rejsegarantifonden har derfor indgivet politianmeldelse mod Bagge’s Bus Rejser, fordi det er i strid med rejsegarantifondsloven at udbyde eller sælge rejseydelser omfattet af fondens dækning uden at være registreret i fonden, oplyser fonden.

 

I sidste uge meddelte Rejsegarantifonden, at den havde politianmeldt to mindre rejsebureauer fra København, Truva Travel og Anadolu Rejser, samt flyselskabet Estonian Air for overtrædelse af bestemmelser i rejsegarantifondsloven.

Dette skrev takeoff.dk om i fredags

Skrevet af Henrik Baumgarten