- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ny rekord for Embraer

Den brasilianske flyproducent Embraer har i andet kvartal leveret 52 passagerfly mod 36 i samme periode sidste år. Det bringer halvårsresultatet på 97 fly, hvilket er rekord.

Verdens tredjestørste flyproducent forventer en samlet årsproduktion på mellem 195 og 200 passagerfly og hertil kommer så fabrikkens produktion af executive jets af typen Phenom 100, hvor man forventer at levere mellem 10 og 15 i årets løb.

 

Selskabets beholdning af faste ordrer har ligeledes sat rekord med en værdi på USD 20.7 milliarder ved udgangen af første halvår, hvor det tilsvarende beløb sidste år var USD 15.6 milliarder.

Skrevet af Flemming Juul