- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ny shuttlebus til krydstogtpassagerer

CRUISE: BC Hospitality Group lancerer ny shuttlebus service mellem koncernens hoteller og Københavns Nordhavn.

CRUISE: BC Hospitality Group lancerer ny shuttlebus service mellem koncernens hoteller og Københavns Nordhavn.

BC Hospitality Group har den kommende weekend premiere på en ny Cruise Shuttle Bus service, hvor udenlandske krydstogtsgæster mod betaling kan få nem bustransport mellem krydstogtterminalen og koncernens hoteller.

Den nye service lanceres i forbindelse med krydstogtsæsonens start i København på søndag den 30. april 2017. Shuttlebussen transporterer krydstogtgæster fra koncernens hoteller, Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott til den nye krydstogtterminal i Nordhavn.

”Krydstogtterminalernes beliggenhed i Nordhavn har skabt et stort behov for effektive transportløsninger for de mange krydstogtgæster, der skal til og fra centrum og hotellerne, og den udfordring tager vi gerne op,” siger koncernchef Allan L. Agerholm, BC Hospitality Group.

Den ny Cruise Shuttle Bus service kører i krydstogtsæsonen på 65 udvalgte dage fra henholdsvis Crowne Plaza Copenhagen Towers og AC Hotel Bella Sky Copenhagen samt på 43 dage fra Copenhagen Marriott til krydstogtterminalen i Nordhavn. Billetprisen er 125 kroner for voksne og 75 kroner for børn.