- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Ny teknologi skal hjælpe aflyste flypassagerer

LUFTFART: Travelport klar med Travelport Resolve, hvor strandede flypassagerer f.eks. via deres mobil med det samme kan booke hotelværelse – og derfor ikke skal stå i kø i lufthavnen for at få en hotelvoucher.

LUFTFART: Travelport klar med Travelport Resolve, hvor strandede flypassagerer f.eks. via deres mobil med det samme kan booke hotelværelse – og derfor ikke skal stå i kø i lufthavnen for at få en hotelvoucher.

Vælger flyselskaber at koble sig på Travelport Resolve, vil de gøre det nemmere for berørte passagerer – og dermed skabe større kundeloyalitet, lyder det fra Travelport.

Travelport-koncernen leverer distributions-, betalings- og teknologiske løsninger til den globale rejse- og turistindustri – ligesom den også har reservationssystemerne Galileo og Worldspan.

Travelport henviser til tal fra Flightstats.com, der angiveligt viser, at i årets første seks måneder var der en større eller mindre forsinkelse på hver femte ruteflyvning i Europa. De kaldes også IROPS (Airport Irregular Operations).

”Men det egentlige mareridt begynder først efter flyaflysningen, når passagererne f.eks. skal på hotel. Så skal de vente i lange køer inden de kan få udleveret en hotelvoucher,” lyder det fra Travelport.

Men nu er Travelport klar med, hvad koncernen kalder, rejsebranchens første mobilbaserede løsningsmodel af sin art.

Med Travelport Resolve kan flyselskaber ved f.eks. aflysninger bl.a. automatisere distribuering af hotelværelser, ombooke passagererne, klare madkuponer og transportbehov.

I en afprøvning af Travelport Resolve sammen med et stort amerikansk flyselskab fik nytænkningen roser af passagererne, siger Travelport.

I pressemeddelelsen siger Derek Sharp, Travelports øverste chef for forretningsområdet Air Commerce: ”Travelport Resolve kræver kun nogle simple berøringer af passagerens mobilenhed; dermed undgår de at stå i kø i lufthavnen og kommer hurtigere på hotel. Travelport Resolve hjælper også flyselskaber ved IROPS, herunder priser på hotelværelser.