- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ny udviklingsdirektør i Bella Center

UDNÆVNELSE: Administrerende. direktør Allan Agerholm reorganiserer staben og vil have fokus på kvalitet og oplevelser.

UDNÆVNELSE: Administrerende direktør Allan Agerholm reorganiserer staben og vil have fokus på kvalitet og oplevelser.

Forårsrengøringen i er i gang i Bella Center under den ny ledelse. Nu skal der både pudses og nytænkes i forbindelse med de mange messer og udstillinger. Det er et af kravene, hvis man fortsat vil være med på det felt. Noget som senest kom til udtryk under den ellers velbesøgt ferie-og fritidsmesse i januar.

Det hverv har adm. direktør Allan Agerholm valgt at lægge i hænderne på arrangementschef Malina Lebrecht Hye, som fra april er udnævnt til messe- og udviklingsdirektør for samtlige Bella Centers messer og udstillinger ”med fokus på udvikling af kvalitet og oplevelser.”

Hvad det betyder for feriemessen ved ingen. Nok er det hendes hjertebarn, men nu er der ikke plads til favoritter. Selv tilføjer hun:

”Messemediet er et fantastisk kraftfuldt markedsføring- og salgsredskab, som især handler om personligt møde og pleje af netværk. Sammen med mit team vil jeg arbejde på at forbedre og udvikle hvert af vore messeprodukter for vore kunder. Samt gøre dem til et mere lønsomt forretningsområde.”

Den sidste sætning vil glæde enhver direktion!

Malina startede som studentermedhjælper i 1998, har undervejs været salgs- og projektleder, og har siden 2012 været arrangementschef med ansvar for bl. a. Copenhagen Food Fair og Ferie & Fritid i Bella Centret.

Hendes eget sigtepunkt er lige så ambitiøst som forventet: ”Vores mål er at være kundernes foretrukne messeplatform i Danmark.”