Flyselskabet præsenterer futuristiske flysæder på business og economy i selskabets nye Dreamliners.
De nye flystole blev præsenteret på ITB Berlin og installeres i selskabets nye Boeing 787, der introduceres til sommer. Sæderne er designet eksklusivt til Qatar Airways og giver passagererne nye oplevelser på begge klasser.
På business placeres sæderne i 1?2?1-konfiguration, så alle får gangplads, som i andre flyselskabers første klasse. Sæderne kan ændres til bekvemme senge og udstyres med touch screens, som sikrer enkel navigation i det interaktive underholdningssystem.
På economy er sæderne i 3?3?3-konfiguration og giver maksimal komfort og plads. De udstyres med 10,6"-skærme i ryglænene.
Qatar Airways har bestilt 60 Boeing 787 Dreamliners og de fem første fly leveres i årets løb til indsættelse på ruten fra Doha til London.