SAS har bestilt nye sæder til sine kortdistancefly. De moderne sæder fra Recaro har bedre komfort og mere benplads.
I løbet af 2012 vil otte Boeing 737-800 få de nye stole, i alt 1.484, og SAS planlægger derefter udskiftning på flere fly de følgende år.
”Investeringen betyder mere komfort og bedre plads for passagererne, hvilket giver en bedre totaloplevelse. Samtidig understreger det vores fokus på miljøet, da de giver en vægtreduktion på ca. 360 kg pr. fly. Det medfører lavere brændstofforbrug og mindre CO2-udslip”, siger Robin Kamark, kommerciel chef i SAS.